Cement- og kalkindustrien
Med over 25 års erfaring tør vi godt kalde os eksperter i opbevaring af cement- og kalkprodukter og levering af mere end 600 siloer gennem tiden, taler vist for sig selv, som en blåstempling af vores mange kvaliteter.
Vi producerer komplette løsninger til eksempelvis cementudleveringsterminaler eller indgår som samarbejdspartner med fx en leverandør af betonanlæg. Siloerne anvendes også til opbevaring af kalk i forbindelse med røggasrensning eller aquakultur.
Størrelsen varierer fra 12 m3 op til 3000 m3 pr. enhed.
Mindre enheder op til 200 m3 fremstilles helsvejste på vores søstervirksomhed, Åbybro Maskinfabrik i Nordjylland, mens større anlæg fremstilles i varmgalvaniserede, boltede segmenter.
Ring til projektingeniør
Peter Møller -tlf. 8795 1555
pm@assentoftsilo.dk
– og få et uforpligtende besøg og tilbud!
Mange forskellige anvendelsesområder
Eksempler på anvendelse – til lagring af:
- hvidt cementstøv
- brændt kalk
- formalede slagger
- Portland cement
- flyveaske
- klinker
- kalk
- kridt
- øvrige restprodukter
EN normerne virker i praksis
Assentoft Silo er certificeret efter gældende EN 1090-2 og siloerne udføres med tilsvarende dokumentation. Den enkelte silo beregnes efter gældende vindhastighed, terrænkategori, snelast m.v. og i henhold til placering, ligesom der tages højde for siloens udformning, vægtfylde og hvilke materialer, der skal opbevares.
Opbygning af en cement-/kalksilo i et partnerskab
Hos Assentoft Silo vil du være i løbende dialog med en projektleder, der er dedikeret til den specifikke opgave. Vi råder selv over tegnestue, som forestår alle beregninger og efterfølgende design. Der er ikke to projekter som er helt identiske. Det stiller krav til os om at kunne tilgodese individuelle ønsker og krav, hvilket igen forudsætter, at vi kan sætte os i kundens sted og forstå din hverdag.
Overbevisende eksempler på, hvad et projekt kan indeholde:
- Galvaniserede siloer/tanke – boltede eller helsvejste
- Mekanisk eller pneumatisk tømmeudstyr
- Fluidiseringssystemmed luftkanaler og luftskud i silokegler.
- Mekanisk eller pneumatisk fyldeudstyr
- Filteranlæg
- Kompressoranlæg
- tilhørende stålkonstruktioner
- Nødvendig automatik
- El-entreprise, inkl. lys, kraft og styring
- Siloerne dimensioneres i henhold til EN normerne
- Overfladebehandling i henhold til kundeønsker/-specifikationer
Vægtfylde af produktet: Op til 1600 kg/m³
Forventet levetid for cementsiloer og kalksiloer er mindst 30 år.
Kvalitet og styrke er en selvfølge
Forventet levetid for cement- og kalksiloer er mindst 30 år og vægtfylden af produktet kan være op til 1600 kg/m³.
Åbybro Maskinfabrik – en del af familien
På vores søstervirksomhed, Åbybro Maskinfabrik, tilbyder vi sandblæsning og coating i forskellige korrosionsklasser, fra C3 op til C5.
Fluidiseringssystem
Fluidiseringssystem med luftkanaler og luftskud i silokegler. En mindre mængde tørret trykluft tilsat ved opluftningshætter eller paneler i keglen giver materialet flydende egenskaber og sikrer en jævn tømning af siloen.
Ventilarrangement
Assentoft leverer ventilarrangement, der kan fordele luften ud til doseringshætter/paneler i keglen. Ventilarrangementet omfatter trykregulator og kontraventil. For opluftning af pulverprodukter (eks. cement, flyveaske, kridt)
Pneumatisk fyldning
Ved pneumatisk fyldning af siloen fjerner filtret transportluften fra siloen, uden at omgivelserne forurenes af støv. Filtret kan starte i en tidscyklus eller ved et differenstryk og filterinstallationen dimensioneres efter den beregnede luftmængde og typen af støv.