Helsvejste siloer og tanke

På Åbybro Maskinfabrik på Gjøl producerer vi helsvejste og siloer og tanke til en bred vifte af formål: Siloer til cementpulver, sand og stenmaterialer, foderstoffer, kalk og fødevarer. Tanke til eksempelvis olie og bitumen samt lagertanke til biogasprocesser er også en del af produktporteføljen. Med mere end 50 års erfaring er vi eksperter i runde konstruktioner, udfoldning og opsvejsning af kegler samt tilhørende smedearbejde. Vi sandblæser og epoxycoater de opsvejste konstruktioner på eget anlæg. Vi er certificeret i henhold til DS/EN 1090-2 og kan arbejde i udførelsesklasse 3.

Vi bruger vores store erfaringsgrundlag til at finde den optimale løsning sammen med kunden – både teknisk og økonomisk.

Anders Damgaard

Ring til adm. direktør

Anders Damgaard – tlf. 8795 1571
adn@assentoftsilo.dk

– og få et uforpligtende besøg og tilbud!

Beregning og optegning

Vi har stor erfaring i statisk beregning af siloer, benkonstruktioner m.v., således at siloen eller tanken altid overholder gældende normer på det aktuelle montagested, hvor vi tager højde for de aktuelle vindlaster, snelaster, terrænkategori – og naturligvis karakteristika som vægtfylde, skridningsvinkel m.v. for det materiale, siloen eller tanken skal designes for.  Erfarne konstruktører optegner konstruktionen og tager højde for eksisterende bygninger på opstillingsstedet, det udstyr, der skal monteres på siloen, og en effektiv produktion. Udover den løbende sparring sendes den færdige konstruktionstegning til kunden som en 3-D part for kontrol, inden produktionsopstart.

Siloer på ben eller med svøb til jord

Mest økonomisk udføres siloen med åben benkonstruktion under keglen. Benkonstruktionen kan udføres i ønsket højde, så udløbshøjden fra keglen kommer til at matche produktionsanlæggets layout.

Skal der monteres meget udstyr under kegleudløbet og ønskes et område beskyttet med vind og vejr, anbefaler vi at udføre siloen med svøb til jord. Der dannes et helt lukket rum, der evt. kan isoleres og udstyres med belysning m.v.

Tømning af silo

Assentoft tilbyder en række forskellige tømmesystemer, der egner sig til forskellige medier. Vi har stor erfaring i at rådgive omkring tømning af siloer, og vi tilbyder eksempelvis;

  • Fluidisering, hvor materialet ved udtømning tilsættes luft i keglen og derved gøres ”flydende”.
  • Vibrationsbund, hvor rystelse af den inderste del af keglen ”ryster” materialet ud.
  • Glideramme, hvor en hydraulikcylinder skubbes over en flad bund og sikrer, at svært skridende indeholder tømmes ud i en snegl.

 Herudover har vinklen på keglen stor betydning for flowet i siloen.

Med el-tracing og efterfølgende isolering tilføres der varme udvendigt på siloen med selvregulerende varmekabler. At tilsætte varme kan hindre kondens og være med til at sikre tømningen af siloen.

Sikkerhedssystemer

Assentoft tilbyder silosikkerhedssystemer, der sikrer en velfungerende silo og hindrer havari.

En over-/undertryksventil er særdeles vigtig, da den sikrer, at det tryk/vakuum, som siloen er udstyret til, ikke overstiges.

En kvælerventil på indblæsningsrøret lukker for opblæsning af materiale, hvis en alarm melder at siloen er fyldt.

Eksplosionsmembraner eller springpaneler er en vigtig foranstaltning, såfremt materialet, der fyldes i siloen, kan forårsage en støveksplosion.  I tilfælde af en støveksplosion vil panelerne blive blæst ud, og der forårsages ikke skade på silo eller udstyr. Ved design af siloen tages der højde for mediets antændelighed. Siloen designes til et højt tryk, og det nødvendige eksplosionsaflastningsareal beregnes.

Øvrigt udstyr

Sammen med siloen tilbyder vi at levere diverse udstyr, herunder vejeceller og øvrige former for niveauovervågning, transportsnegle, spjæld, niveaufølere m.v, som ligeledes kan leveres og bygges sammen med anlægget, så det bliver komplet.

Produktion på egen fabrik i Nordjylland

Fabrikken på Gjøl i Nordjylland har siden 1938 dannet rammen om produktion af siloer og tanke.  En loyal og særdeles kompetent medarbejdergruppe har opsamlet meget stor ekspertise i produktion af runde konstruktioner til såvel væske som faste stoffer. Gennem de seneste år har Åbybro Maskinfabrik opdateret produktionsanlægget og kvalitetsarbejdet så vores produkter leveres i en ensartet høj kvalitet med høj leveringssikkerhed.

Salgs- og konstruktionsarbejdet udføres i tæt samspil med kontoret i Assentoft, hvor tegnestuen udarbejder 3-D tegninger for godkendelse inden produktionsstart.

Overfladebehandling sker i eget maleranlæg – og om ønsket kan evt. isolering finde sted på fabrikken på Gjøl

Siloer og tanke leveres sandblæste og coatede til aftalt korrosionsklasse. Vi fører nøje intern eller ekstern kontrol med coatingsprocessen og er også godkendt til fødevaregodkendt coating – eksempelvis til siloer for levnedsmidler. Vi leverer et dokumenteret malerarbejde til den aftalte korrosionsklasse – og du bestemmer farven.

Skal en tank eller silo isoleres, er det muligt at udføre arbejdet på vores fabrik, så tanken/siloen leveres helt færdig til opstillingsstedet, hvilket letter og overskueliggør byggeprocessen for slutbrugeren.

Vi følger gerne med ud på byggepladsen og monterer konstruktionen

Ofte ”siger vi farvel” til konstruktionen efter at den er læsset på en blokvogn på fabrikken i Gjøl. Projektlederen følger den løbende produktion fra indkøb til færdige komponenter, og om ønsket stiller vi med supervisorfunktion og dygtige montører. Det er sædvanlig procedure at indgå i planlægnings- og sikkerhedsarbejdet, så siloen eller tanken monteres korrekt.

EN normer

Stålkonstruktioner produceres efter gældende DS/EN 1090-2 normer og dokumentation udføres herefter.

Hydraulisk ventil for biogas – så undgår du metanudslip

Vi oplever et markant øget fokus på reduktion af metanudslip, og har derfor udviklet en hydraulisk ventil – helt uden mekaniske dele, fjedre m.v.

Vores erfaring er, at mekaniske ventiler bliver utætte med tiden. Det problem undgår du med en hydraulisk ventil, som forhindrer løbende metanudslip fra tanken og samtidig sikrer mod kollaps ved over- eller undertryk udover det normale tryk.

Ventilen er testet og certificeret at Teknologisk Institut.