Service og montageleder

På Assentoft Silo har vi travlt med produktion, montage og vedligehold af biogastanke og siloer til landbrug og industri. Derfor søger vi nu en Service- og montageleder med en håndværksmæssig baggrund til et meget alsidigt job.

Din rolle

Sammen med din ligestillede kollega har du ansvaret for at koordinere montørerne, så service og montageopgaverne udføres effektivt og til tiden. 

Din arbejdsdag er meget varieret. Når du er på kontoret, taler du med kunder i telefon, planlægger og administrerer montørernes arbejde og sørger for at materialer er fremme til tiden. Fra din egen montagevarebil deltager du også selv aktivt i montagearbejdet, både planlagt og når det brænder på. Når et større industriprojekt banker på, kan du også påtage dig rollen som supervisor i ind og udland. 

Som vores Service- og montageleder bliver du en del af et kompetent hold med høj faglighed og hvor du får brugt dine ledelsesmæssige og tekniske færdigheder.

Arbejdsopgaverne kan inkludere:

  • Ledelse og motivering af montørstaben
  • Supervisorfunktion på projekter i ind og udland
  • Igangsætning af montører på nye projekter
  • Faglig og teknisk backup til montører
  • Selvstændige montageopgaver
  • Kundesupport på telefon
  • Vagttelefonordning
  • ”Udrykning” til de opgaver du vurderer ikke kan vente
  • Administration og planlægning fra kontoret i Assentoft ved Randers

Hvem er du?

Du har erfaring fra montageopgaver og måske en teknisk håndværksmæssig eller en mere teoretisk uddannelse. 

 I kraft af din person har både kunder og medarbejdere naturligt tillid til dig, og du arbejder struktureret og målrettet med dine opgaver. Dine erfaringer fra tidligere jobs har vist dig værdien af god planlægning og du er tydelig i din formidling af beskeder og aftaler.

Jobfunktionen er delt med en ligestillet kollega og du forstår at sætte pris på et loyalt samarbejde, hvor man giver og får 

På en større byggeplads begår du dig naturligt, og det er selvfølgeligt for dig at arbejde systematisk med sikkerhed, planlægning og kvalitetsarbejde.

Hvem er vi?

En velorganiseret og ambitiøs arbejdsplads, der passer godt på sine medarbejdere 

En stærk kultur og fantastiske kollegaer, der hjælper hinanden Et stærkt og velrenommeret produkt

Interesseret?

Kontakt John Serup på mail js@assentoftsilo.dk eller tlf. 2021 3396.

Om Assentoft silo 

Assentoft silo har i over 80 år været specialist i udviklingen af gastætte siloer til det danske landbrug. Med vores stærke rødder i landbrugssektoren har vi over tid også udviklet os til en væsentlig leverandør af biogasanlæg samt industrielle silo- og tankanlæg i det meste af verden. 

Vi har siden 1940 været familiedrevet, og kører i dag på 3. generation. Vi er drevet ud af en stærk iværksætterånd og en flok engagerede og dygtige medarbejdere, som dagligt arbejder i et målrettet fællesskab for at levere de stærkeste løsninger og resultater for vores kunder. Du kan læse mere om os på www.assentoftsilo.dk